Proaktivt arbejde med grupper giver bundlinje

Proaktivt arbejde med grupper giver bundlinje

Proaktivt arbejde med grupper giver bundlinje

Skrevet af Rasmus Borup 

Hvorfor bruge tid på proaktivt at arbejde med grupper

En organisation defineres som, når to eller flere mennesker arbejder sammen for at nå et specifikt mål eller et specifikt sæt af mål. Her er det værd at bemærke, at organisationer ikke defineres af hverken bygninger eller materiel. De består af mennesker og når vi har det med i vores bevidsthed, så bliver grupper pludselig et meget vigtig begreb at forstå og arbejde med for at opnå det specifikke mål eller specifikke sæt af mål, som virksomheden har. I realiteten kan vi sidestille det at arbejde med og vedligeholde gruppers effektivitet, trivsel og kvalitet i arbejdet med det at vedligeholde de midler – om det er pc, måleudstyr eller værktøj – medarbejderne i en virksomhed skal have for at udføre deres arbejde. Et nyt styk værktøj er bare mere håndgribeligt end et godt samarbejde mellem mennesker, der flytter en opgave og skaber en værdi for kunden og virksomheden – i første ombæring.

Vi reagerer ofte for sent

Det bliver først rigtig synligt i det øjeblik kvaliteten, effektiviteten eller trivslen bliver presset og kunderne enten ytrer sig eller finder en anden leverandør af ydelsen. Vi lever i en tid, hvor kravene til kommunikation, samarbejde, dynamik og synergi-skabelse aldrig har været større – og de bliver ikke mindre. Skal virksomheder, både offentlige og private, have succes på markedet, skal medarbejderne fungere i de grupper, de er placeret i, og de grupper skal professionelt kunne løfte deres del af helheden og udvikle virksomhedens strategiske retning.

Sproget som skaber af sunde og usunde fortællinger i grupper

Enhver gruppe har sit eget liv og medarbejderne i en gruppe påvirker dagligt hinanden. En påvirkning, der kan karakteriseres som en daglig skabelse af gruppens forståelse af sig selv og deres bidrag til den virksomhed, de er en del af. For at arbejde konstruktivt med grupper, er det nødvendig at have kendskab til gruppepsykologiske mekanismer. Gruppepsykologi er videnskabeligt set et spændingsfelt mellem psykologi og sociologi – det drejer sig om det enkelte individs opfattelse og opførsel, samt om vekselvirkningen mellem nogle givne individer.
Det forståelsesmæssige verdensbillede kræver, at vi vender os mod det socialkonstruktionistiske perspektiv. Det betyder, at vores (medarbejdernes) oplevede virkelighed er en social konstruktion, hvor især sproget og måden vi taler sammen om den verden, vi er i og de ting vi beskæftiger os med, er det, som konstruerer den virkelighed, vi oplever. Den oplevelse, den enkelte medarbejder har af sit arbejde, de opgaver man løser osv., skabes altså gennem de sociale interaktioner, vi har med kollegaer på arbejdspladsen. Det giver forskellige udfaldsmuligheder – der kan være sunde og usunde fortællinger i forhold til at opnå virksomhedens, gruppens eller individets mål.
Samtidig er det psykodynamiske perspektiv med for at give et yderligere bidrag til socialkonstruktionismens fokus på magtbegrebet og hvem der besidder magten – formelt og uformelt – til diskursivt at sætte dagsordenen for medarbejdernes forståelse af virkeligheden.

Som ringe i vandet påvirker vi hinanden

Fra et psykologisk synspunkt sker der det interessante, at mennesket skifter adfærd, når det er sammen med andre – man påtager sig mere eller mindre ubevidst nogen roller. Fra et sociologisk synspunkt drejer det sig om, at der er visse funktioner, der skal varetages i en gruppe for at få den til at fungere. Gruppepsykologi beskæftiger sig så med spørgsmålet om, hvorvidt deltagernes roller er forenelige med de gruppefunktioner, der skal varetages. En gruppe er, lig med definitionen på en organisation, karakteriseret ved, at medlemmerne har et eller flere fælles mål. Målet formuleres ofte ikke eksplicit, men f.eks. implicit gennem en opgave, der skal løses. Ud over at have det mål, gruppen måske er dannet for, udvikler der sig ofte også mere ubevidste mål i retning af at tilfredsstille sociale behov. Betydningen af det sidste for en gruppes funktion skal ikke overses.

Kulturen som driver for udvikling og vækst

Over hele denne redegørelse ligger kulturbegrebet, som medarbejderne i en gruppe er påvirket af. Kultur er en slags prædestineret måde at tænke og forholde sig til den verden, man er en del af. Ofte aner vi ikke engang, hvor den holdning vi antager kommer fra, det er bare sådan, det er. Der er gruppens egen kultur og virksomhedens kultur. Kultur ligger for mig implicit i al adfærd og kan ikke tages ud af ligningen. Vælger vi at blive i en virksomhed eller en gruppe, gør vores konforme natur, at vi tilpasser os hele eller dele af gruppen/virksomhedens værdier og grundlæggende antagelser. Og dermed bliver det uhyre interessant for virksomheder at beskæftige sig med kultur og gruppers udvikling i forhold til at øge virksomhedens effektivitet, kvalitet eller trivsel.

 

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Hold dig løbende opdateret med nyt fra CoLearning om ny viden, aktiviteter og udbud af efter- og videreuddannelse.

Sammen skaber vi viden, læring og vækst