Vær foran udfordringerne med proaktiv kommunikation

Vær foran udfordringerne med proaktiv kommunikation

Vær foran udfordringerne med proaktiv kommunikation

Skrevet af Mette Holm

Hvornår er du sidst kørt i Brugsen med en seddel over det, du ikke skal have? Formentlig aldrig. Prøv at overføre spørgsmålet til hverdagen på kontoret. Hvornår har du sidst sat fokus på, hvad I ikke skal gøre på arbejdspladsen?

Fx ”Hvorfor modtager vi ikke informationerne i ordentlig tid?”. Hvilket svar får du? Antagelig et svar, der indeholder alt det, som I ikke gør. Modsat giver spørgsmålet ”Hvordan sikrer vi, at informationerne kommer ud i ordentlig tid?” forventelig en opskrift på, hvad I skal gøre. Dette er udgangspunktet for to forskellige måder at tænke og handle på – og illustrerer I vores verden forskellen på at være reaktiv og proaktiv.

At være proaktiv, modsat reaktiv, betyder i hverdagen, at du ”handler forud for at håndtere en forventet udfordring”. Det handler med andre ord om at vurdere det, der sker, ud fra hvad du kan gøre ved det – og hvordan du kan gøre det. De reaktive tankemønstre er imidlertid ofte ubevidste og det er typisk små ting i hverdagen, der kan ændre mønstret. Start fx dagen med stille dig selv 3 spørgsmål:

  1. Hvad vil jeg gerne have nået, når jeg kører hjem fra kontoret i dag?
  2. Hvem/hvad kan give mig energi?
  3. Hvad kan jeg gøre for, at dagen bliver effektiv og positiv?

Husk at følge op på spørgsmål 1, når du kører hjem. Hvis du alligevel ikke har nået det, som du har sat dig for, skal du i den proaktive ånd ikke spørge dig selv ”Hvorfor nåede jeg det ikke?” men derimod skal du stille spørgsmålet ”Hvad skal jeg gøre anerledes i morgen for at nå det”.

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Hold dig løbende opdateret med nyt fra CoLearning om ny viden, aktiviteter og udbud af efter- og videreuddannelse.

Sammen skaber vi viden, læring og vækst